Mistænkeligt dødsfald i Silkeborg: Intet tyder på forbrydelse
Pårørende slog alarm, da de fandt en mand død i sit hjem. Dødsårsagen fastslås først ved obduktion tirsdag.
Politiet blev mandag alarmeret for at undersøge et mistænkeligt dødsfald i Silkeborg, hvor en mand mandag blev fundet død i sit hjem.
Det oplyser vagtchef Henrik Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Det var mandens pårørende, der slog alarm til politiet, da de fandt manden liggende død i hjemmet på Kejlstrupvej i Silkeborg.
- Da vi ikke umiddelbart kan fastslå dødsårsagen og dødsmåden, er vi nødt til at lave nogle undersøgelser, siger Henrik Nielsen. Undersøgelserne skal vise, om manden har været udsat for en forbrydelse.
Politiets teknikere arbejdede mandag aften på stedet.
I løbet af aftenen blev der foretaget et ligsyn, som skal fastslå, hvordan manden døde.
De retsmedicinske undersøgelser tyder ikke på, at han har været udsat for en forbrydelse, siger Henrik Nielsen.
Undersøgelserne fortsætter dog tirsdag, hvor manden skal obduceres for at fastslå dødsårsagen endeligt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker