Politiet har anholdt en mand i sagen om det voldsomme skyderi mod en 46-årig mand i Vanløse tidligt søndag morgen. Offeret blev blandt andet ramt i hovedet og er i yderste livsfare på Rigshospitalet.
- Vi har anholdt en mand som mistænkt. Vi skal afhøre ham om hans gøren og laden, og han er ikke sigtet, siger vicepolitiinspektør Henrik Svindt.
Den mistænkte er 48 år og er af jordansk oprindelse. Han har tilsyneladende haft en konflikt med offeret, der er irakisk statsborger.
Skuddene faldt fem minutter i fem i opgangen på Hyltebjerg Allé i Vanløse, hvor irakeren bor alene. I en afstand af "nogle meter" blev der affyret mindst otte skud.
- Han blev ramt fem-seks gange, også i hovedet, siger Henrik Svindt.
Politiet tror ikke, at drabsforsøget har noget med bandekriminalitet at gøre.
- Familien er blevet underrettet, siger Henrik Svindt.
Vidner så en lille sort bil med en eller to personer køre mod Jernbane Allé.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned