En 43-årig mand, som politiet har sigtet for at groft overfald ved Mændenes Hjem på Nørrebro i København, er blevet løsladt. Overfaldet kostede en 30-årig mand livet.
Den mistænkte overfaldsmand blev anholdt torsdag og sigtet for vold med døden til følge.
Men da han fredag var i grundlovsforhør i Københavns dommervagt valgte dommeren at løslade ham.
- Politiet har ikke været dygtigt nok til at få ham varetægtsfængslet på de oplysninger, der er i sagen indtil nu, oplyser den centrale efterforskningsleder Gunnar Nørager.
Den 43-årige er fortsat sigtet for overfaldet.
Onsdag aften kom den 30-årige ind på Mændenes Hjem i Hillerødgade i stærkt forslået tilstand.
Ifølge politiets oplysninger ville han ikke på hospitalet eller tale med en læge. I stedet gik han ind og lagde sig til at sove.
Torsdag morgen fandt personalet ham liggende bevidstløs i sin seng og tilkaldte en læge, der fik ham bragt til Rigshospitalet.
Her konstaterede man, at han havde flere skader i hovedet efter stump vold, og han døde kort tid efter af sine kvæstelser.
Offeret er formentlig blevet slået i hovedet med en flaske i gården bag Mændenes Hjem.
I løbet af torsdagen anholdte politiet den 43-årige mand, som blev sigtet for overfaldet. Han er nu løsladt, og der er foreløbig ikke anholdt andre i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker