Mistænkt for bombeangreb er udleveret til Danmark
Bedre grænsekontrol og øgede straffe er nogle af de initiativer, som regeringen er på vej med efter eksplosioner dels ved Skattestyrelsen og dels ved en nærpolitistation i København. To sigtede mænd i den førstnævnte sag kommer fra Skåne. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
22-årig strittede først imod at blive udleveret til straffesag i Danmark, men det blev afvist af svensk ret.
En svensk statsborger, som sigtes for et angreb på Skattestyrelsen i København, er blevet udleveret til Danmark.
Han fremstilles for en dommer i Københavns Byret onsdag formiddag, oplyser politiet.
Den 22-årige mand sigtes for at have stået bag eksplosionen ved Skattestyrelsens bygning på Østbanegade sidst på aftenen 6. august.
Ingen mennesker kom noget til. Men bygningens facade blev ødelagt.
Dansk politi mener, at han sammen med en anden mand i en hvid Citroën Berlingo om aftenen kørte over Øresundsbroen og satte eksplosionen i værk.
Svensk politi skred til anholdelse af den 22-årige, da Danmark havde udstedt en arrestordre.
Han protesterede imod at blive udleveret, men en dommer i tingsretten i Malmø afviste hans indsigelse.
Også en 23-årig svensk statsborger mistænkes i sagen. Han er efterlyst internationalt.
Efter den voldsomme begivenhed og efter endnu en kraftig eksplosion ved en nærpolitistation i København har regeringen varslet nye tiltag.
Blandt andet overvejes det at skærpe straffen for angreb på offentlige myndigheder, har justitsminister Nick Hækkerup (S) sagt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde