En 31-årig mand er blevet løsladt af politiet i en sag, der måske drejer sig om en bortførelse af et barn. Det oplyser Søren Ravn-Nielsen, der er efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden havde søndag hentet det syv-årige barn hos barnets mor. Hun bor midlertidigt i Nykøbing, og hun anmeldte sagen til politiet.
Søndag eftermiddag blev den 31-årige mand anholdt i Helsingør. Mandag eftermiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
Her valgte dommeren at løslade den 31-årige mand, der ligesom kvinden kommer fra Nordsjælland.
- Der er flere uklare ting i sagen, og dem skal vi nu have undersøgt, siger Søren Ravn-Nielsen.
Det syv-årige barn er nu tilbage hos sin mor, oplyser han også.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde