Mistænkt for brand i Skælskør sigtes for at bringe beboere i fare
Onsdag kan politiet endnu ikke sige, hvordan det præcist gik til, at en beboelsesejendom i Skælskør blev hærget af en brand. En 39-årig er blevet varetægtsfængslet i sagen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Store skader på beboelsesejendom efter påsat brand tirsdag. 39-årig er fængslet i fire uger.
Cirka ti personer blev evakueret ud af en brændende ejendom i Skælskør tirsdag formiddag, og onsdag er en mistænkt i sagen blevet varetægtsfængslet af en dommer i Næstved.
Den fængslede 39-årige mand nægter at have påsat branden, oplyser senioranklager Anne Marie Fink efter retsmødet.
Manden sigtes efter den alvorlige bestemmelse om brandstiftelse i straffeloven - det vil sige, at politiet mener, at han måtte være klar over, at andre menneskers liv kom i fare.
Dommeren har ifølge senioranklageren fundet, at denne mistanke er begrundet. Fængslingen skal vare i fire uger.
I forbindelse med branden måtte cirka ti beboere evakueres, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
- Der er konstateret store brandskader, blandt andet i taget, siger han.
Ilden opstod i en af lejlighederne i ejendommen på Nyvej.
Om den 39-årige mand har forbindelse til ejendommen, ønsker politiet ikke at svare på onsdag. Man nøjes med at sige, at han er fra Skælskør-området. Han blev anholdt tirsdag eftermiddag.
Hvordan branden er opstået, har politiet onsdag endnu ingen sikre oplysninger om, lyder det fra vicepolitiinspektøren.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet