Mistænkt for brand skal fortsat sidde varetægtsfængslet
Torsdag aften og fredag aften har det brændt to steder ved Farsø. En 24-årig mand er anholdt i sagen.
En 24-årig mand, som er mistænkt for at have startet brande i blandt andet et boldskur, skal fortsat sidde varetægtsfængslet.
Det har Vestre Landsret bestemt mandag. To gange i løbet af få dage er området omkring Farsø i Himmerland blevet hærget af påsatte brande.
Fredag aften anholdt politiet den 24-årige mand, som er fra lokalområdet.
Manden blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet indtil 15. februar. Han valgte at kære varetægtsfængslingen til landsretten, som altså ikke gav ham medhold.
Den 24-årige nægter sig skyldig. Han blev anholdt mindre end en time efter den seneste brand fredag aften i et boldskur ved Farsø Multibane på Jeppe Aakjærsvej i Farsø.
Politiet fik alarmen om branden klokken 21.44, og da politiet ankom til stedet, var brandvæsnet i færd med at slukke ilden.
Aftenen før havde der været ild i en anden bygning i området omkring Farsø, og derfor havde politiet mistanke om, at ilden i boldskuret kunne være påsat.
Det var et tip fra et vidne, der førte politiet på sporet af den 24-årige, som mistænkes i sagen. Han blev anholdt klokken 22.20.
Ifølge anklageren er mistanken mod manden baseret på forskellige observationer fra vidner, samt at han ved anholdelsen angiveligt lugtede af benzin.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker