Politiet har nu anholdt broren til den 22-årige mand, der onsdag blev fundet dræbt i Sønderborg.
Den mistænkte 29-årige bror blev anholdt fredag aften, og han fremstilles lørdag formiddag i grundlovsforhør.
-Ved kender ikke baggrunden for drabet og vi ved reelt ikke, hvad der er sket i lejligheden. Derfor vil vi begære grundlovsforhøret holdt for lukkede døre, siger efterforskningslederen, Bent Thuesen.
Den 22-årige blev fundet kvalt i sin lejlighed i Hvedemarken. Han blev fundet af sin storebror, men politiet understreger, at det ikke er den samme bror, som nu er anholdt.
Den mistænkte har indtil videre ikke ville lade sig afhøre af politiet. Han vil først tale, når han har haft lejlighed til at snakke med sin advokat, fortæller efterforskningslederen, Bent Thuesen.
Indtil videre ønsker politiet ikke at fortælle i detaljer, hvorfor man har kastet mistanken på den 29-årige bror. Men ifølge Bent Thuesen er det en blanding af fund på gerningsstedet og forhøringer i byens misbrugsmiljø.
Han ønsker ikke at fortælle, om der er forsvundet ting fra den dræbtes lejlighed. Men ifølge ham har politiet endnu ikke noget klart bud på motivet.
- Det er vores teori, at der kun var to personer til stede i lejligheden på gerningstidspunktet. Den ene er død og den anden vil ikke tale med os, så vi ved reelt ikke, hvad det handler om, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned