Mistænkt for frisørdrab i Rødovre varetægtsfængsles
28-årig mand, der er udleveret fra Portugal, er torsdag fængslet for skuddrab i Rødovre, hvor 17-årig døde.
En 28-årig mand, som er mistænkt for at være en af gerningsmændene i et dødeligt skyderi i en frisørsalon i Islev i Rødovre, er blevet varetægtsfængslet.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et lukket grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.
En 17-årig dreng blev dræbt og to andre blev såret i skyderiet.
Den 28-årige sad fængslet i Portugal i en anden sag. Han er blevet udleveret til Danmark onsdag.
- Politiet har foretaget en omfattende efterforskning i sagen, og kombineret med et godt samarbejde med de portugisiske myndigheder kan vi nu retsforfølge endnu en person, siger specialanklager Rasmus Kim Pedersen i pressemeddelelsen.
Politiet skriver ikke præcist, hvad man har sigtet den 28-årige mand for i sagen. Men det fremgår, at man mener, at han er en af gerningsmændene til skyderiet.
Det fremgår heller ikke af pressemeddelelsen, hvordan den 28-årige forholder sig til sigtelsen mod ham.
Skyderiet skete i en frisørsalon i Islev i Rødovre i december 2021. Den 17-årige dreng, som var fra Bulgarien, blev ramt af flere skud.
Politiet har tidligere oplyst, at sagen kan have relation til en konflikt i bandemiljøet.
Der er i forvejen en person, som sidder varetægtsfængslet i sagen, hvor der er rejst tiltale mod to mænd på 19 og 30 år.
Retssagen mod de to er ikke berammet. Begge de tiltalte i sagen nægter sig skyldige.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde