Mistænkt for røveri i Western Union fængslet
En 43-årig mand er tirsdag i Retten på Frederiksberg blevet varetægtsfængslet for røveri af særlig grov karakter mod en Western Union-vekselbutik i Brønshøj i København.
Røveriet, der fandt sted mandag eftermiddag, menes begået af tre mænd. To af de formodede gerningsmænd er fortsat på fri fod.
Mens stormen rasede over København, kom røvere ind i Western Union-forretningen på Frederikssundsvej 148 i Brønshøj. De truede med en skarpladt pistol og andre våben kassereren til at udlevere penge fra kassen.
Der er ingen oplysninger om udbyttet fra røveriet.
Under røvernes flugt løsnede politiet skud mod deres bil.
Det skete, da de kørte hen mod en politimand, der trådte til siden og derefter affyrede skud mod dækkene på røvernes bil, oplyser politiet.
Et bagdæk på bilen blev punkteret, og kort efter holdt bilen stille.
Grundlovsforhøret, hvor den røverisigtede mand blev varetægtsfængslet i fire uger, blev holdt for lukkede døre. Der er ikke oplysninger om, hvordan han forholder sig til sigtelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker