Mistænkt for skud i Field's efterlyst med navn og foto
Københavns Politi har nu efterlyst en 20-årig, der i april flygtede fra fængslet, med både navn og foto.
Politiet i København beder endnu en gang om offentlighedens hjælp til at finde en 20-årig mand, der i snart tre måneder har været på flugt fra politiet.
Tirsdag blev et billede af den 20-årige Abdi Aziz Samaleh offentliggjort, i håb om at det kan hjælpe med at finde manden, der flygtede, mens han sad varetægtsfængslet i en sag om et skyderi i indkøbscentret Field's på Amager i København.
Abdi Aziz Samaleh er sigtet for at have været med til skyderiet, som politiet vurderer som et drabsforsøg.
Den unge mand sad varetægtsfængslet i Statsfængslet i Jyderup, hvor det 25. april lukkedes ham at flygte gennem et hul i loftet.
Skyderiet i marts i parkeringskælderen under Field's var ifølge politiet et sammenstød mellem to grupper, der skød mod hinanden.
Under skyderiet blev to personer ramt. En blev ramt i armen, mens en anden blev ramt i ryggen.
En række personer er blevet varetægtsfængslet i sagen, men de nægter sig skyldige.
Det blodige opgør i indkøbscentret kan muligvis kædes sammen med et skyderi i Herlev, der foregik en uge tidligere.
Her blev der sent om aftenen 11. marts affyret skud mod en bil i boligområdet omkring Peberhaven og Persillehaven.
Den efterlyste Abdi Aziz Samaleh er 173 centimeter høj og almindelig af bygning, oplyser Københavns Politi.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde