Mistænkt for Tingbjerg-drab er kendt for vold
Den 18-årige, der er mistænkt for dødsvold mod en 20-årig libaneser i Tingbjerg, er allerede kendt af politiet.
Det oplyser Københavns Politi, mens den 18-årige sidder i grundlovsforhør sigtet for vold med døden til følge.
- Han er kendt for enkelte sager. Blandet andet en voldssag, siger vicepolitiinspektør Jens Møller til Ritzau.
En 20-årig libaneser døde mandag aften af sine kvæstelser, efter at han i weekenden blev overfaldet i Tingbjerg i København.
Den unge mand havde fået svære skader i hovedet, og politiet mener, at han har været udsat for stump vold og adskillige slag - han havde også fået knivstik i den ene balle.
Den 18-årige mand, der har en anden etnisk oprindelse en dansk, blev anholdt mandag. Han vidste ifølge politiet, hvem den nu afdøde var, men de var ikke venner.
Det var en cyklist, som på vej hjem fra arbejde fandt den bevidstløse mand på et stisystem i det øde og tætbevoksede område i det nordvestlige København. Vidner havde set flere personer flygte i en hvid bil nær gerningsstedet.
Politiet var i første omgang usikre på, hvem offeret var. Han blev fundet iført pyjamas-lignende bukser og en varm sweater - men uden id på sig.
Da den unge libaneser i forvejen var kendt af politiet for en enkelt lovovertrædelse, kunne fingeraftrykseksperter identificere manden på hospitalet, og de pårørende blev underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde