Han har været internationalt efterlyst, da politiet sætter ham i forbindelse med både et drab og et drabsforsøg. Tilsyneladende har han i en del af perioden opholdt sig i Libanon.
- Men der er tilgået nogle informationer om, at han er tilbage i Danmark igen og sandsynligvis befinder sig i Københavnsområdet, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen.
Den eftersøgte er Mohamad Walid Hamadeh fra banden Brothas Souljas i Mjølnerparken på det ydre Nørrebro.
Ifølge politiet kan han sættes i forbindelse med både et drabsforsøg i Alis Bageri i juli sidste år, hvor en 26-årig mand blev skudt og stukket ned af en større flok overfaldsmænd.
Politiet har sigtet ni personer i sagen, men mener altså også, at Hamadeh har spillet en rolle i drabsforsøget.
Tilsyneladende havde offeret familie, der har tilknytning til den rivaliserende bande fra Blågårds Plads og det kan være en del af forklaringen på skyderiet.
Men politiet vil også gerne tale med Hamadeh om drabet i Folehaven i april sidste år, hvor den 19-årige Amer El-Chami blev skudt ned med en maskinpistol ved en privat fest.
Hvis man ved, hvor Hamadeh opholder sig, skal man ikke forsøge at pågribe ham selv, men i stedet slå alarm til politiet.
- Vi er overbeviste om, at han vil gå langt for ikke at blive fanget, siger Steffen Th. Steffensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker