Mistænkt for voldtægt er løsladt i grundlovsforhør

En 32-årig mand er blevet løsladt, efter at han fredag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, sigtet for voldtægt af en 22-årig kvinde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og politiet har været meget tilbageholdende med oplysninger i sagen.

- Det er en sag fra Fredericia fra de seneste dage. Mere kan jeg ikke sige, da grundlovsforhøret bliver holdt for lukkede døre, fortalte Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia tidligere fredag til Ritzau.

Ifølge Mogens Damgaard er der ud over voldtægtssigtelsen også rejst sigtelse for vold.

Anklageren kærede på stedet løsladelsen af den 32-årige til landsretten.

/ritzau/