For eksempel har et par betjente fra Københavns Politi netop været i Chile for at hente en mistænkt i sagen om et brutalt røveri.
De chilenske myndigheder har besluttet at udlevere den 21-årige mand, der har været efterlyst internationalt, og derfor satte betjentene kursen mod Sydamerika.
I et grundlovsforhør i Dommervagten i København er den 21-årige blevet varetægtsfængslet i 27 dage, oplyser Thomas Dürr fra den sektion i Københavns Politi, som efterforsker grovere røverier.
Manden menes at have deltaget, da en gruppe 24. april 2010 overfaldt Aveny Optik på Amagerbrogade og slap væk med værdier for 4,9 millioner kroner.
Efterspillet blev meget dramatisk. En politiassistent skød og dræbte en af røverne. Efter en undersøgelse fastslog statsadvokaten, at betjenten med god grund frygtede for sit liv og helbred.
I den efterfølgende retssag om røveriet blev fire chilenske mænd idømt fængsel fra tre til seks år. Men politiet mener altså, at det lykkedes den 21-årige at stikke af.
Personalet i Aveny blev bundet på hænder og fødder, og derefter smadrede røverne montrerne i forretningen.
De fire blev også dømt for et forsøg på røveri mod en anden guldsmed på Nørrebrogade i København.
I en kvindes kælderrum fandt efterforskerne senere en del af tyvekosterne, og hun blev idømt et halvt års fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde