En mand fra Randers nægter at have placeret en bombe på en bil kort før juleaften.
- Jeg har ikke noget med den sag at gøre, sagde den 41-årige mand i grundlovsforhøret i Retten i Randers onsdag formiddag.
Politiet sigter ham for dobbelt drabsforsøg. Han beskyldes for at monteret en bombe på et familiemedlems Toyota Corina.
Bombe blev udløst, da en 32-årig mand og dennes datter begyndte at køre i bilen juleaften ved 18-tiden fra Vilhelm Thomsens Plads.
De to slap uden alvorlige skader, men bilen fik en stor bule, og ruder blev blæst ud.
- Jeg har ikke lyst til at ligne en bombemand eller noget. Jeg skal også videre, sagde den den spinkle mand, der var iført sort joggingtøj og hvide løbesko.
Han sad og vred hænder ved retsmødets start.
- Det er en sag af meget usædvanlig karakter, sagde anklageren.
Politiet skal nu afhøre en række familiemedlemmer, og det er vigtigt, at deres navne ikke slipper ud.
Desuden skal de afhøres uden at kende til den forklaring, som den 41-årige kommer med, lød anklagerens begrundelse for dørlukning.
Også den 41-åriges forsvarer bad om lukkede døre. Og dommeren nikkede ja til ønsket.
Manden er sigtet dels for drabsforsøg og dels for at overtræde straffelovens paragraf om våben og eksplosivstoffer.
Han blev anholdt tirsdag formiddag, da politiet havde samlet så mange oplysninger, at man mente, at mistanken kunne begrundes. Desuden har betjente ransaget flere adresser i forsøget på at samle beviser.
Angiveligt har de to mænd haft uoverensstemmelser i nogen tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker