Efter fire påsatte brande fredag morgen på Midtlolland anholdt politiet sidst på formiddagen fredag en 43-årig mand og sigtede ham for at have påsat brandene. Men sidst på eftermiddagen blev han løsladt igen.
- Vi skønnede ikke, at mistanken kunne holde til et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, fortæller Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nakskov, men tilføjer:
- Sigtelsen mod den 43-årige er opretholdt, og vi arbejdere videre med sagen.
De fire huse, som blev sat i brand fredag, er alle ejet af samme nordjyske mand, som har godt 10 udlejningsejendomme på Lolland-Falster.
Den 43-årige sigtede har for år tilbage boet i et af husene, som tilhører den nordjyske mand.
- Det er en tvist mellem de to mænd, som har rettet mistanken mod den 43-årige, siger Bo von Würden.
Mandag vil politiets teknikere gå i gang med at undersøge den nærmere brandårsag i de fire huse.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde