En bil med tre mænd i forulykkede mandag eftermiddag, da den med høj fart kørte ind i en motorvejsafkørsel ved Rønnede på Sydsjælland. Mændene forsøgte tilsyneladende at slippe væk fra politiet, der havde forfulgt bilen på motorvejen.
En mand døde ved ulykken, mens de to andre er blevet anholdt.
- Mændene forsøgte at køre fra politiet, men ved Rønnede, hvor afkørslen tager en 180 grader kurve, forulykkede bilen, og den ene mand kom så alvorligt til skade, at han døde, siger vagtchef Henrik Karlsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Bilen, der var meldt stjålet i København, var eftersøgt efter et indbrud i på Stubbekøbingvej i Nykøbing Falster mandag eftermiddag.
Den blev opdaget af en af politiets patruljebiler og en motorcykelbetjent, da den kom kørende på Sydmotorvejen i nordgående retning.
Politiet satte efter bilen ved Tappernøje og fulgte den omkring 10 kilometer nordpå, hvor den forulykkede i Rønnede-afkørslen.
Da politiet nåede frem, var den ene af de to overlevende mænd løbet fra ulykkesstedet, og den anden stak af, mens politiet forgæves forsøgte at genoplive den hårde sårede tredjemand.
De to mænd er imidlertid fanget igen og anholdt.
- Der er formentlig tale om tre østeuropæiske mænd, men vi har endnu ikke mange oplysninger om dem, siger vagtchefen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned