Mistænkt ludderbagmand anholdt

Østjylland Politi har rettet et slag mod markedet for købesex i Århus.

En 62-årig mand blev torsdag anholdt, og han har ifølge vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen fungeret som bagmand.

Efterforskerne er særdeles tilbageholdende med at oplyse detaljer om sagen, men manden kan åbenbart sættes i forbindelse med både bordeldrift og escortvirksomhed.

Politiet formoder, at manden skal fremstilles i grundlovsforhør fredag.

/ritzau/

I et forsøg på at finde de bagmænd, der udnytter kvinder i sexbranchen, har politiet anholdt en mand i Århus.

Offentliggjort Sidst opdateret