Rolig og tavs, klædt i beige skjorte og jeans blev en ung mand tirsdag formiddag ført ind til det retsmøde, hvor politiet vil gå efter at få ham fængslet for fire uger.
Den 27-årige mand er indtil videre den eneste, der er anholdt for røveriet mod en pengetransport fra Jyske Bank mandag i Valby. Bilen indeholdt 2,2 millioner kroner i dansk og udenlandsk valuta, men politiet ved endnu ikke, hvor mange af pengene der er fundet igen i forbindelse med anholdelsen af manden.
Den anholdte er fra Stockholm og er ikke i forvejen kendt af dansk politi. Han har tyrkisk baggrund, men ved grundlovsforhøret havde han tolk med, der oversatte anklagerens ord til svensk.
Ifølge sigtelsen truede den 27-årige - sammen med flere ukendte gerningsmænd - ved hjælp af en skarpladt pistol og en maskinpistol chaufføren på pengetransporten til at udlevere nøglerne til bilen, som de så stak af med.
Resten af retsmødet foregår for lukkede døre.
Den svenske mand er sigtet efter straffelovens paragraf om særligt groft røveri.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker