En 43-årig mand, som politiet har sigtet for at groft overfald ved Mændenes Hjem på Nørrebro i København, er blevet løsladt. Overfaldet kostede en 30-årig mand livet.
Den mistænkte overfaldsmand blev anholdt torsdag og sigtet for vold med døden til følge.
Men da han fredag var i grundlovsforhør i Københavns dommervagt valgte dommeren at løslade ham, oplyser den centrale efterforskningsleder Morten Smith.
Der er endnu ikke oplysninger om baggrunden for løsladelsen.
Den 30-årige kom onsdag aften ind på Mændenes Hjem i Hillerødgade i stærkt forslået tilstand.
Ifølge politiets oplysninger ville han ikke på hospitalet eller tale med en læge. I stedet gik han ind og lagde sig til at sove.
Torsdag morgen fandt personalet ham liggende bevidstløs i sin seng og tilkaldte en læge, der fik ham bragt til Rigshospitalet.
Her konstaterede man, at han havde flere skader i hovedet efter stump vold, og han døde kort tid efter af sine kvæstelser.
Offeret er formentlig blevet slået i hovedet med en flaske i gården bag Mændenes Hjem.
I løbet af torsdagen anholdte politiet den 43-årige mand, som blev sigtet for overfaldet. Han er nu løsladt, og der er foreløbig ikke anholdt andre i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned