En 23-årig litauisk mand blev mandag i Retten i Ikast fængslet i fire uger, sigtet for at have voldtaget en 35-årig kvinde i oktober.
Allerede den 5. januar blev manden varetægtsfængslet in absentia - uden selv at være til stede - så der kunne udstedes en international fængslingskendelse på ham.
Manden blev anholdt søndag aften ved 20-tiden i lufthavnen i Billund, da han ankom til Danmark. Ved ankomsten opførte han sig så uroligt, at politiet i lufthavnen fattede interesse for ham.
- Han påkaldte sig politiets opmærksomhed i lufthavnen, og vi konstaterede, at han var eftersøgt i forbindelse med en voldtægt i Ikast, siger vicepolitikommissær Torben Rungstrøm, lokalpolitiet i Herning.
Voldtægten, som manden er sigtet for, fandt sted i Ikast den 30. oktober. En 35-årig kvinde blev efter en tur i byen trukket ind i en gyde, hvor en mand forgreb sig på hende.
Gerningsmanden stak af fra stedet, da en forbipasserende hørte støj fra gyden. Han nåede at stjæle kvindens taske, inden han tog flugten.
Kvinden har beskrevet manden som østeuropæisk af udseende, og det har hjulpet politiet på sporet af den 23-årige litauer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde