Mistænkte beruset bilist: De opdagede flere ting i bilen
Politiet stoppede en ung mand, der fik flere sigtelser ud af mødet med ordensmagten. Arkivfoto: Michael Bager
Michael Bager
En 23-årig mand blev stoppet af politiet, og det førte til flere sigtelser for den unge mand
Politiet stoppede torsdag aften en bilist, efter de havde fået en anmeldelse om, at han muligvis kørte rundt i påvirket tilstand på Gaabensevej nord for Nykøbing.
Anmeldelsen holdt ikke stik, men det viste sig dog at være en god ide, at manden blev stoppet
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i torsdagens døgnrapport.
Chaufføren af bilen, en 23-årig mand uden fast bopæl, fik foretaget en alkometer- og en narkometertest, som ikke kunne påvise noget i hans blod. Men til gengæld var den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen ikke i orden.
Da betjentene efterfølgende undersøgte både fører og bil, opdagede de flere små poser med ulovlige stoffer, en æske med 27,8 gram hash og en låsbar foldekniv.
Den 23-årige chauffør blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, knivloven og færdselsloven.
På passager-sædet ved siden af sad en 22-årig mand fra Nakskov, der heller ikke havde rent mel i posen. Han havde nemlig ni gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker