Det var tilsyneladende en storm i et glas vand, da politiet torsdag morgen anholdt fem personer for trusler mod Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard.
De fem anholdte bliver nu løsladt, efter politiet og PET har ransaget deres opholdssteder.
- Der er ikke fundet noget, der kan bekræfte, at der skulle være noget bag truslerne, siger chefpolitiinspektør Jørgen Aabye.
Ifølge PET reagerede efterretningstjenesten på baggrund af et anonymt tip.
- Vi har fået et anonymt tip, hvor den anonyme peger på nogle navngivne personer, og hvor omstændighederne i øvrigt har gjort det nødvendigt for os at reagere, siger chefen for PET, Jakob Scharf og fortsætter:
- Men det er vigtigt at understrege, at det endnu er for tidligt at fastslå, om der er belæg for disse trusler.
Flere af de anholdte opholdt sig på Nørrebro i København, hvor politiet blandt andet har ransaget en lejlighed på Mimersgade.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet