En femårig dreng er muligvis blevet udsat for et overgreb på en legeplads bag Fasanstien i Korsør.
Politiet vil onsdag formiddag videoafhøre drengen.
- Vi ved ikke, om han er blevet udsat for en seksualforbrydelse og i givet fald hvad, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Drengen fortalte sine forældre om overgrebet, hvorefter de gik til politiet.
Politiet afspærrede derefter et legepladsområde bag Fasanstien i Korsør, hvor drengen har fortalt, at overgrebet fandt sted.
Legepladsen ligger nær det lejlighedskompleks, hvor drengen og hans forældre bor.
- Hvis der var spor, skulle de sikres med det samme, siger Søren Ravn-Nielsen.
Han regner med senere på dagen at kunne sige mere om den mulige forbrydelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde