Han er bare 19 år, men har allerede fået taget kørekortet for at køre i påvirket tilstand. Alligevel kørte den 19-årige tyrkiske statsborger bosiddende i Albertslund her til morgen sydpå på motorvejen mod Rødbyhavn.
På motorvejen ved Maribo gik det galt. Af ukendte årsager mistede den unge mand herredømmet over bilen og rullede rundt med bilen. Ved uheldet røg den 19-årige ud gennem sideruden i bilen.
- Han var ved bevidsthed og blev fløjet til Rigshospitalets traumecenter, hvor det er konstateret, at han har et brud på ryggen, fortæller vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Søren Østervig. Endnu vides det ikke, om den 19-årige havde sikkerhedssele på.
- Men det er der ikke meget der tyder på, siger vagtchefen. På grund af mistanke om at den 19-årige enten var påvirket af spiritus eller stoffer bestilte politiet en blodprøve fra den unge mand.
Bilen den 19-årige forulykkede i, en Mercedes Sprinter, tilhørerende et firma i Albertslund.
I forbindelse med ulykken blev trafikken i sydgående retning ledt af motorvejen ved afkørsel 47 Våbensted. Men en del biler nåede at holde i kø ved ulykkesstedet fra ulykken, som skete kort efter klokken 8.30 og indtil klokken 10.30, hvor der igen blev åbnet for trafik.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde