Mistede bilen

Efter at have efterladt bilen, forsøgte bilist at stikke af fra politiet her ved Q8 tanken på Vesterskovvej. Foto: Google Street View

Forsøgte at stikke af fra politiet, men blev løbet op.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort efter kokken halv tre natten til torsdag spottede en politipatrulje en bil med fire mænd i på Vesterskovvej i Nykøbing.

Politiet ville gerne tjekke bilens fører, men han havde ikke lyst til at tale med politiet og kørte i en fart bilen ind på tankstationen Q8 og stak af fra bilen.

Men politiet fik ham løbet op. Det viste sig, at den 35-årige mandlige fører, som stammer fra Nørre Alslev, både var spiritus- og narkopåviket og ikke havde noget kørekort, oplyser lokalpolitiet.

Da han er standset flere gange uden at have førerret, blev hans bil konfiskeret af politiet på stedet.