Mjølnerparken: Flere våben fundet i kælder

Politiet har konfiskeret flere våben fra et kælderrum i Mjølnerparken torsdag formiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

En riffel, et jagtgevær og flere hundreder styk ammunition samt en speedloader til en tromlerevolver blev fundet i kælderrummet cirka klokken 10:30.

Politiet vurderer, at der er blevet prøveskudt i kælderrummet, fordi der er skudhuller i væggene, og der lå haglkugler spredt rundt på gulvet.

På nuværende tidspunkt kan der ikke forbindes en lejer til kælderrummet. Politiet har ingen mistænkte og efterforsker stadig sagen.

/ritzau/