Moderkage gravet ned

En moderkage fra en fødsel blev fundet under gravning efter orme Foto: Martin Bubandt

Fundet af en nedgravet moderkage satte det helt store apparat i gang.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet fik fredag aften en anmeldelse fra en person, der i Birkevænget i Nakskov efter sigende gravede efter orme. Anmelderen fandt dog en pose indeholdende en blodig masse.

Politiet blev kontaktet og kørte indholdet til Nykøbing Sygehus, der kunne konstatere, at der var tale om en moderkage. Denne vil nu blive undersøgt for DNA.

Politiet oplyser, at der i øvrigt ikke er tale om et kriminelt forhold.