"Moffe" tiltalt for besiddelse af børneporno billeder
Claus "Moffe" Nielsen har holdt flere foredrag på Lolland-Falster. Arkivfoto Foto: Kim Hemmingsen
Kim Hemmingsen
Hovedpersonen selv de afviser de nye anklager og kalder dem et forsøg på at begå karaktermord på ham i offentligheden.
Få dage før retssagen mod Claus "Moffe" Nielsen indledes ved retten i Holbæk, udvider Midt og Vestsjællands Politi tiltalen mod den 46-årige murer, der i forvejen er tiltalt for omfattende produktion af medicinsk cannabis til syge danskere.
Den nye tiltale handler om fund af 14 pornografiske billeder af børn under 18 år. Billederne er fundet på Claus "Moffe" Nielsens computer, skriver DR Sjælland.
Claus "Moffe" Nielsens advokat Erbil Kaya bekræfter den udvidede tiltale i sagen og siger, at hans klient nægter sig skyldig.
Hovedpersonen selv de afviser de nye anklager og kalder dem et forsøg på at begå karaktermord på ham i offentligheden.
- Det er for at få pressen til at koncentrere sig om noget andet end det sagen egentlig handler om. Der er ikke noget på min computer, som stort set ikke er på alle andres computere, siger Claus "Moffe" Nielsen til DR Sjælland.
I følge anklageskriftet, som DR Sjælland er i besiddelse af, tiltales Claus "Moffe" Nielsen for besiddelse og udbredelse af børnepornografi efter straffelovens § 235, stk. ved at have været i besiddelse af 14 pornografiske billeder af personer under 18 år samt i to tilfælde at have videresendt pornografiske billeder af personer under 18 år.
Retssagen mod Claus "Moffe" Nielsen indledes ved retten i Holbæk mandag den 23. oktober. I forvejen er han og yderligere to personer tiltalt for produktion af cannabisolie indeholdende det euforiserende stof THC samt fremstilling af 50.000 chokoladeknapper med THC fra cirka 125 kilo marihuana.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker