Mølletårn listet gennem Guldborgsundtunnel

Foto: Claus Hansen

OPDATERET MED BILLEDSERIE: Med bare en enkelt cm til tunnelens loft lykkedes det torsdag eftermiddag, at få en særtransport med et kæmpe mølletårn listet gennem Guldborgsundtunnelen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort efter klokken 14.30 blev den store særtransport listet ned i Guldborgsundtunnelen på Falster-siden, og kort efter klokken 15 dukkede den op på Lollands-siden uden at have ramt hverken lamper eller kameraer i tunnelen.

Forinden havde særtransporten holdt ved afkørsel 44 ved Eskilstrup siden natten til torsdag.

Chaufføren på lastbilen med det store mølletårn kontaktede ved halvfiretiden natten til torsdag politiet i forbindelse med, at transporten havde fået tilladelse til at køre gennem Guldborgsundtunnelen. Men der opstod tvivl om, transporten i virkeligheden var for høj og derfor fik chaufføren ordre fra politiet om at køre af motorvejen ved afkørsel 44. Men svinget ved afkørslen var for skarpt til, at særtransporten kunne komme rundt. En stor del af torsdagen gik derefter med at få kontrolleret om transporten kunne gå igennem tunnelen.

Tunnelen blev ved middagstid lukket en kort periode, hvor teknikere kørte tunnelen igennem og kontrolmålte. Målingen viste, at tunnelen er én cm højere end lastbilen med vindmøllerøret.

Den øvrige trafik blev ved middagstid ledt over i det nordgående tunnelrør, så der både var syd- og nordgående trafik i det ene rør, for at give plads både til målinger af tunnelens højde og for at give plads til den endelige gennemkørsel med særtransporten.

Lastbilen med mølletårnet måler 45 meter og vejer 140 tons. Mølletårnet skulle ifølge politiet leveres i Søllested.

Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen