Mor anholdt for at dræbe spædbarn

Foto: Rigspolitiet

Et livløst spædbarn er fundet i Sandved, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Sandved på Sydsjælland fandt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fredag aften et livløst nyfødt barn. Hele aftenen og meget af natten har politiet arbejdet i området

Og nu er moren blevet anholdt og sigtet for at dræbe sit nyfødte barn.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

I november ledte politiet i flere dage efter et spædbarn i Slagelse. Politikredsen oplyser dog i pressemeddelelsen, at den på nuværende tispunkt ikke mener, at de to sager har noget med hinanden at gøre.

Lørdag blev hun fremstillet i grundlovsforhøret ved Retten i Næstved. Ifølge TV2 Øst nægter kvinden sig skyldig i drab, men erkender sig skyldig i paragraf 238, der kan give op til fire års fængsel.

Straffeloven § 238

§ 238 Dræber en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed, straffes hun med fængsel indtil 4 år.

Kilde: Danskelove.dk

Hun blev varetægtsfængslet i fire uger, skriver mediet.