Først sendte en 41-årig kvinde sin seks-årige søn til drømmeland ved hjælp af beroligende piller. Så stak hun ild på huset.
Den tragiske sag skal onsdag oprulles ved Retten i Herning.
Det var efter et skænderi med barnets far, at kvinden besluttede at begå selvmord og tage den lille dreng med sig. Men hun fortrød i sidste øjeblik.
Sønnen faldt i søvn oppe på førstesalen, efter at have fået tre sløvende piller af et middel, der normalt skal bruges til at behandle depression med. Kvinden hældte benzin ud på stuegulvet i familiens landejendom i Klovborg vest for Horsens og stak så ild på efter selv at have taget en håndfuld piller.
Hun har tidligere forklaret, at hun fortrød, da hun sad med den sovende dreng på førstesalen, mens ilden fik fat nedenunder. Derfor valgte hun at slå alarm, og de blev begge reddet ud af brandvæsnet.
Kvinden er nu tiltalt efter straffelovens paragraffer om vold og dødsbrand.
Da hun sidste år blev fængslet, fortalte hun, at hun forud for branden havde haft et skænderi med samleveren. Han var som tidligere narkoman havnet i et misbrug igen. Kvinden var dengang selv kommunalt ansat misbrugskonsulent.
- Jeg kunne ikke overskue, at han skulle være hos sin far, når jeg ikke var her mere, fortalte hun i retsmødet ifølge Vejle Amts Folkeblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned