Mor dømt for at medvirke til kærestes voldtægt af datter
51-årig kvinde greb ikke ind, da hendes kæreste voldtog kvindens 12-årige datter.
En mor er onsdag blevet idømt fængsel for ikke at have grebet ind, da hendes 12-årige datter blev voldtaget af kvindens kæreste, som også er dømt i sagen.
Den 51-årige kvinde er blevet straffet med fængsel i ni måneder, mens voldtægtsmanden straffes med fængsel i fem år.
Det er Vestre Landsret, som onsdag har truffet afgørelse i sagen. Dommen er en stadfæstelse af Retten i Esbjergs dom fra februar i år.
Voldtægtsmanden er 47 år. Han blev dømt for i en periode fra nytårsaften 2020 og et halvt år frem at have udsat den dengang 12-årige pige for forskellige seksuelle overgreb.
Der var blandt andet tale om en voldtægt, hvor moren var til stede, og fordi kvinden ikke greb ind over for sin kærestes overgreb mod datteren, er kvinden fundet skyldig i medvirken til voldtægt.
Den 47-årige mand blev dømt til at betale en godtgørelse på 135.000 kroner, oplyser Vestre Landsret i et resumé af dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker