Den 34-årige lettiske kunstner, der lørdag kortvarigt bortførte sin fireårig datter fra faren i Rørvig, er nu igen på fri fod.
Kvinden blev anholdt efter aktionen, hvor hun og en mandlig medhjælper snuppede pigen på åben gade i Rørvig, og har siden siddet i arresten.
- Men nu har juristerne vurderet, at det ikke er juridisk holdbart at fremstille hende i grundlovsforhør, så både hun og hendes 33-årige hjælper bliver løsladt, siger pressetalsmand Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Den desperate mor har i alt tre børn med den bortførte piges far, men det tidligere par strides om forældremyndigheden, hvor kvindens psykiske helbred gør, at faren tilsyneladende står til at få retten til børnene.
Efter bortførelsen lørdag eftermiddag aftalte kvinden selv telefonisk at mødes med politiet, og hun blev få timer efter anholdt nær sin bopæl ved Nykøbing Sjælland.
Barnet har ikke lidt fysisk overlast.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet