Det oplyser den 37-årige mor i en mail til Ritzau.
Hun siger, at det er fortvivlende at blive behandlet som kriminel.
Sagen har været meget omtalt offentligt, idet faren er den tidligere teaterdirektør og skuespiller Klaus Pagh.
Moren blev anholdt 31. januar, da hun kom kørende på Holbækmotorvejen i selskab med drengen på syv et halvt år.
Hun sigtes for at have unddraget sønnen fra den 76-årige far, der siden april sidste år administrativt er blevet tilkendt forældremyndigheden.
I første omgang mente en dommer i Roskilde ikke, at det var nødvendigt at varetægtsfængsle hende under efterforskningen. Det var nok, at hun deponerede sit pas.
Men Østre Landsret havde en anden vurdering, og så kom hun til at sidde varetægtsfængslet i cirka halvanden måned.
- Det har været en meget svær periode. Men de andre indsatte og personalet har været meget søde mod mig, siger den 37-årige kvinde om opholdet i Roskilde Arrest.
Unddrager man et barn fra den, der har forældremyndigheden, kan det være en overtrædelse af straffeloven.
Kendes kvinden skyldig, risikerer hun at blive idømt en straf på flere måneders ubetinget fængsel.
Den 37-årige nægter sig skyldig og siger, at hun udelukkende har søgt at drage omsorg for sit barn.
Hos politiet siger vicepolitikommissær Ove Petersen, at efterforskningen er slut. Nu skal politiets jurister afgøre, om den 37-årige skal anklages og stilles for retten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde