Seks anholdte fremstilles i løbet af mandagen i grundlovsforhør i forbindelse med det dramatiske urrøveri mod Aveny Optik på Amagerbrogade i København lørdag.
Fire af de mistænkte er fra Chile.
Men blandt de mistænkte er også en 38-årig årig herboende cubansk kvinde og hendes 17-årige datter. De har begge opholdstilladelse i Danmark og har tilknytning til den lejlighed på C.F. Møllers Allé i Ørestad, hvor gruppen blev anholdt søndag morgen.
Den 38-årige kvinde sigtes for at have medvirket til røveriet mod Aveny Optik, der var af særlig groft karakter, og for at have aftaget smykker og penge fra flere røverier i Københavnsområdet, selv om hun vidste, at der var tale om hælervarer.
Kvindens datter er sammen med de fire chilenske mænd, der er 17, 18, 25 og 27 år, sigtet for røveri af særlig grov karakter, fordi de lørdag morgen med vold og trusler med pistol tvang personalet i Aveny Optik ned på gulvet, hvor de bandt deres hænder og fødder med tape.
Imens smadrede de montrer og røvede penge, ure, smykker og solbriller. Værdien er endnu ikke gjort op.
Politiet har foreløbig anholdt otte personer i sagen. En 29-årig mand og en 30-årig kvinde blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og fik anholdelsen opretholdt i tre gange 24 timer. De er sigtet for medvirken til røveri af særlig farlig karakter.
Efter røveriet blev en mand, der var fører af røvernes flugtbil, skudt af politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker