Mor og søn forbrændt ved eksplosion i sommerhus
En 85-årig kvinde og hendes 57-årige søn blev begge forbrændt, da der fredag skete en eksplosion i et sommerhus ved Saltum i Nordjylland.
- Kvinden har fået lettere forbrændinger, mens hendes søn har fået 2. grads og muligvis 3. grads forbrændinger, siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.
Til gengæld blev dele af sommerhuset, der ligger på Lyngsletten i Fårup Klit, raseret ved eksplosionen. Efterfølgende opstod en mindre brand, men den blev hurtigt slukket af nogle naboer.
- Den første melding lød, at en gasflaske var eksploderet, men den var stadig hel, da vi nåede frem, fortæller vagtchefen.
I stedet retter opmærksomheden sig mod husets gaskomfur.
- De har for nylig fået installeret et nyt komfur, så det kan være skyld i eksplosionen. Nu må de nærmere undersøgelser vise, om der var noget galt med installationen, siger Mogens Hougesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker