En 27-årig mor og hendes 35-årige kæreste blev mandag eftermiddag frikendt i en sag om grov mishandling af kvindens datter.
Kæresteparret fra Greve var tiltalt for at hælde afløbsrens ud over den toårige pige, men Retten i Roskilde mente ikke, at beviserne mod de tiltalte var stærke nok.
Sagen stammer fra marts sidste år, hvor datteren sov middagslur i en sin barnevogn. Da kvinden ved 14-tiden tog pigen op, opdagede hun mørke misfarvninger på pigens hals og overkrop. Det viste sig siden at være en stærk basisk væske, formentlig afløbsrens.
Anklager Morten Frederiksen har under retssagen fastholdt, at gerningsmanden kun kan være en af de to tiltalte. De var nemlig de eneste, der havde adgang til barnevognen, mens hændelsen fandt sted.
Begge tiltalte har under hele sagen nægtet sig skyldige.
- Jeg forstår det ikke overhovedet. Jeg ville aldrig nogensinde gøre noget mod min datter. Jeg har altid været stolt af hende, lød det fra den grædende mor.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker