Mor ringede og anmeldte knivstikkeri mod 17-årig søn
Fredag morgen blev en 17-årig dreng stukket to steder på kroppen. En person er anholdt i sagen. Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 13 dage - sigtet for knivstikkeri på Amager i København.
En ung mand er fredag blevet stukket to gange med en foldekniv.
Knivstikkeriet skete i de tidlige morgentimer og fandt sted på et værelse på Tingvej på Amager i København.
Fredag eftermiddag er en 21-årig mand ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i 13 dage. Han er sigtet for kvalificeret vold, der er vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter.
Det oplyser Københavns Politi.
Efter episoden ringede den 17-årige efter sin mor, der samlede ham op på hjørnet af Englandsvej og Sundholmsvej.
Moren ringede efter politiet, der mødte dem på stedet.
Den unge mand blev bragt på hospitalet, men er stabil og uden for livsfare, oplyste efterforskningsleder Youssef Lharraki tidligere fredag.
Motivet for knivstikkeriet er fortsat ukendt, men knivstikkeriet fandt sted efter en uoverensstemmelse mellem de to.
Offeret blev stukket i højre side af ryggen og i venstre lår.
Den 17-årige er fortsat på hospitalet fredag eftermiddag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned