Mor slipper for bøde for at hænge blotter ud på nettet
Højesteret slår fast, at mor fra Nyråd ved Vordingborg ikke skal straffes for at have delt billede af blotter på Facebook. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Højesteret forkaster anklagemyndighedens forsøg på at rejse ny tiltalte mod kvinde, der først blev frifundet.
Rikke Louise Andersen fra Vordingborg slipper for bøde for at offentliggøre billede af blotter på Facebook. Højesteret har valgt at afvise sagen.
Ifølge Højesteret har anklagemyndigheden nemlig rejst tiltale mod kvinden for noget, som hun allerede var blevet frifundet for. Og det må man ikke.
Kvinden blev i første omgang frifundet for overtrædelse af én bestemmelse i persondataloven. Det fik anklagemyndigheden til at rejse tiltale efter en anden bestemmelse.
Den blev hun i juni 2017 ved Retten i Nykøbing Falster dømt for at have overtrådt. Og Østre Landsret stadfæstede dommen i januar 2018.
På grund af sagens principielle karakter fik hun lov at indbringe sagen for Højesteret. Og her har retsformand Thomas Rørdam og fire kolleger nu valgt at afvise sagen.
- Højesteret finder efter det anførte, at retsforfølgningen i den foreliggende sag er i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning i både Den Europæiske Unions Charter og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det blandt andet i afgørelsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde