I dag, tirsdag, havde Rasmus Kanstrups efterladte håbet på, at retssagen mod den bilist, som sidste sommer med høj fart ramte og dræbte den 15-årige knallertkører, kunne afsluttes.
Sagen blev udsat, fordi et vigtigt vidne i sagen, en bilinspektør, udeblev fra retssagen.
Moderen til den dræbte knallertkører, Gitte Kanstrup, er bitter over, at sagen endnu engang er blevet udsat.
Det blev den også i august måned, hvor det også var bilinspektøren, som meldte afbud.
- Det ville have været rart at få retssagen afsluttet og den sigtede dømt en hård straf, siger hun.
Gitte Kanstrup fortæller, at hun siden ulykken sidste år på det nærmeste ikke har været uden for en dør.
– Jeg vil ikke risikere at møde min søns drabsmand, selvom det først var ved retssagen i dag, at jeg fandt ud hvem det er, siger Gitte Kanstrup.
Hun fortæller, at hun siden hun mistede sin søn, har været gået helt ned psykisk. I dag er hun stærkt medicineret, blandt andet med antidepressiv medicin.
Inden sagen tirsdag blev udsat, valgte man i Retten at afhøre de øvrige vidner, inklusive den sigtede i sagen. Gitte Kanstrup oplevede det som om, at mange af de fra forsvarenes side indkaldte vidner prøvede at fordreje sagen.
– Både vidner og den sigtede bilist stod og løj i retten, påstår Gitte Kanstrup.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde