Mor til tre knivdræbt i Randers

En 29-årig kvinde blev søndag fundet dræbt i sin lejlighed i Fyensgade i Randers. Politiet var hurtigt på stedet og anholdt kvindens 35-årige mand. Han sigtes nu for drab og vil mandag blive stillet for en dommer.

Kvinden var mor til tre børn, som dog ikke var hjemme under forbrydelsen mod deres mor.

Kvinden blev dræbt med en kniv, som politiet har beslaglagt.

Det var en anmeldelse fra en beboer i opgangen om husspektakler, som førte politiet til lejligheden.

- Vi var til stede på under et minut, siger vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen fra Østjyllands Politi.

Kvinden var blevet opsøgt af eksmanden. Besøget udviklede sig til et skænderi, hvorunder hun blev dræbt.

/ritzau/

En 29-årig kvinde blev dræbt i sin lejlighed. Eksmanden anholdt på gerningsstedet.

Offentliggjort Sidst opdateret