En 43-årig kvinde fra Lindved ved Hedensted blev torsdag morgen dræbt af skud, formentlig fra et haglgevær, på sin bopæl.
Kort efter, at Sydøstjyllands Politi havde modtaget beskeden om kvindens blodige endeligt, udsendte politiet en efterlysning af kvindens 44-årige mand, der var som sunket i jorden sammen med en gråblå BMW.
Efter få timer dukkede kvindens efterlyste mand dog op igen. Det skete ved Storebæltsbroen, hvor politiet skred til anholdelse af ham, mens han sad i bilen.
Han er nu sigtet for drabet.
Politiets kommunikationsmedarbejder ønsker ikke at berette om omstændighederne omkring anholdelsen, ej heller om manden blev stoppet oppe på selve broen.
Hun ønsker "af hensyn til efterforskningen" heller ikke kommunikere om, hvorvidt gerningsvåbnet er fundet eller om den eftersøgte var i besiddelse af det ved anholdelsen.
Ifølge Ekstra Bladet efterlader kvinden sig tre børn.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker