Politiet har før været bekendt med, at en nu varetægtsfængslet 32-årige mand har forudlempet sin kæreste.
Det fortæller vicepolitiinspektør ved Sydsjællands Politi Søren Ravn-Nielsen om den mand, der er sigtet for at ville sætte ild til sin ekskærestes hus.
Moren i familien har fortalt til TV2, at manden blandt andet har "hældt peberspray i hovedet" på hendes datter.
- Det giver sig selv, efter det pressen har skrevet om, at der har været noget forudgående med ekskæresten, siger Søren Ravn-Nielsen til Ritzau og kalder manden "kendt af politiet".
Han ønsker ikke at komme ind på detaljer fra efterforskningen og vil derfor ikke svare på, om politiet har fundet det tøj, som gerningsmanden er iklædt på videooptagelser fra TV2.
TV2's kriminalprogram, Station 2, satte et kamera op, fordi datteren i familien gennem længere tid har følt sig truet af en ekskæreste, der ifølge familien overfaldt hende, da hun slog op med ham.
Der er i alt tre anholdte i sagen. Ifølge Søren Ravn Nielsen er der ikke udsigt til flere anholdelser. Ekskæresten er blevet varetægtsfængslet frem til den 17. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker