Morfar og onkel frifindes for overgreb på pige i syv år
Retten i Roskilde har afgjort sag om såkaldt genfundne erindringer og flashbacks. Forklaringer er ikke nok.
Et nævningeting ved Retten i Roskilde har frifundet en morfar og en onkel, som var tiltalt for at have udsat en pige for sædelighedsforbrydelser for mere end ti år siden.
Afgørelsen er faldet torsdag. Tiltalen drejede sig om, at forbrydelserne stod på fra 2003 til 2010.
Dengang var hun mellem 4 og 11 år.
Men da pigen var blevet 16-17 år, fik hun flere såkaldte flashbacks om episoderne.
Der er tale om det, der kaldes genfundne erindringer, og derefter blev sagen efterforsket og indbragt for retten.
Såvel pigen som hendes familie har under sagen afgivet forklaringer om de såkaldte flashbacks, men de er ikke så sammenhængende, at der er grundlag for at finde de to tiltalte mænd skyldige, skriver retten på sin hjemmeside.
I øvrigt var der så mange år efter heller ikke objektive fund på pigens krop.
Tiltalen drejede sig dels om voldtægt og dels om blufærdighedskrænkelse. Sagen var rejst som et nævningeting. Det betyder, at anklagemyndigheden mente, at der kunne blive tale om en straf på fængsel i fire år eller mere.
Men nu er de to mænd, der er henholdsvis 61 og 34 år, blevet frifundet.
Retten oplyser, at der ikke var enighed om udfaldet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned