Morfar skal tre år i fængsel for misbrug af spædbarn
En 65-årig mand blev fredag ved Retten i Odense idømt tre års fængsel for sexmisbrug af sit eget barnebarn, der kun var to måneder gammel.
Det skriver Fyens Stiftstidende på sin netavis.
Manden var ikke alene tiltalt for at have misbrugt barnebarnet, men også for at filme misbruget, som han efterfølgende lagde ud på nettet.
Tre gange misbrugte manden den lille pige, en gang i juli og to gange i august sidste år, mens han passede barnebarnet.
Desuden var han tiltalt for besiddelse af over 32.000 billeder og 1724 film med børneporno, hvoraf de 86 fotos og tre film var af hans eget misbrug af spædbarnet.
Ifølge fyens.dk erkendte manden i det store hele både misbruget, billederne og videoerne.
Foruden de tre års fængsel besluttede retten, at han ikke må have børn under 18 år boende hos sig, ligesom han ikke må tage bolig steder, hvor der er børn.
Han valgte at tænke over, om han vil anke dommen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde