Morgenfrisk tyv brød ind i bank

Da personalet var ved at håndtere pengene og gøre klar til dagens kunder, smadrede en ukendt gerningsmand sig ind gennem bankens vinduer.

Det var personalet i Danske Banks afdeling i Vallensbæk vest for København, der fik en grim start på dagen.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at gerningsmanden efterfølgende stak af, men der kan endnu ikke siges noget om udbytte.

I takt med at bankerne bliver mere og mere sikre, er der sket en stigning i antallet af såkaldte rudeknusningstyverier, hvor gerningsmændene bryder ind i pengeinstitutterne i det øjeblik, hvor det er muligt at komme i kontakt med pengene.

/ritzau/

Ved at knuse en rude lykkedes det fredag morgen en mand at bryde ind i bank, hvor de ansatte var ved at gøre pengene klar.

Offentliggjort Sidst opdateret