En morgenfrisk kondiløber blev tidligt fredag morgen ramt af skud i Bernstorffparken i Gentofte, oplyser Nordsjællands Politi.
- Han er ramt af tre-fire skud i maven, brystet og venstre arm, men han var selv i stand til at tilkalde hjælp, siger vicepolitiinspektør Flemming Poulsen.
Det er endnu uvist, hvad manden er skudt med. For selvom den 38-årige kondiløber altså er ramt på vitale dele af kroppen, så var han selv i stand til at løbe ud på den nærliggende Jægersborg Allé, standse en kvindelig bilist og bede om hjælp.
Og da skudofferet efterfølgende ankom til hospitalet, ringede han også selv til sine pårørende og fortalte om episoden, fortæller Flemming Poulsen.
Ifølge de første meldinger fra politiet er manden ikke i livsfare.
Politiet har afspærret den nordlige del af Bernstorffparken samt dele af Jægersborg Allé.
Bag afspærringerne vil politiet blandt andet forsøge at afklare, hvorfra der er blevet skudt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet