To børn - en pige på to år og en dreng på fire år - er omkommet efter en voldsom brand i en lejlighed i Nivå. Børnenes mormor, der passede børnene, mens deres mor var på arbejde, er indlagt på Rigshospitalets traumecenter med svære røgskader.
- Hendes tilstand er stabil, og hun er kommet ud af sin respirator. Vi satser på at afhøre hende i løbet af søndagen, siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi.
Lejligheden i Nivåhøjparken i Nivå var omspændt af flammer, da børnenes mor kom hjem fra arbejde lørdag aften. Det var umuligt at komme ind i lejligheden, oplyser vagtchefen.
Først da branden var slukket, fandt man de to små børn og deres 56-årige mormor liggende livløse i lejligheden. De blev under politieskorte kørt til Rigshospitalet, hvor man kunne konstatere, at de to børn var omkommet. Moren er med på Rigshospitalet og får psykologhjælp.
Opgangens beboere - 15-17 personer - er evakueret og opholder sig på et nærliggende motel indtil politiets og brandvæsnets tekniske eksperter har undersøgt brandstedet. Ifølge vagtchefen kan der dog gå flere dage, inden undersøgelserne er færdige.
Folk fra hjemmeværnet bevogter de tomme lejligheder, indtil beboerne kan flytte hjem igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker